Info om Ozon

Ozon findes i naturen, dels som et beskyttende lag mod ultraviolette stråler i stratosfæren, dels som jordnær ozon i atmosfæren.

Tit og ofte bliver ozon nævnt i miljøsammenhænge, som udtynding af ozonlaget i stratosfæren og forøget indhold af ozon i jordnære omgivelser. Faktum er, at ozon anvendes til at desinficere luft og vand med, og anvendes derudover i en lang række industrielle processer. Ozon er et meget aktivt molekyle, som er eftertragtet for sin stærkt oxyderende evne. At anvende ozon til rensning, er en vel afprøvet teknik. Markedet for ozon er stort, og derfor det er vigtigt at øge kendskabet til ozon.

Ozon er et tri-atomart iltmolekyle med den kemiske formel O3,, som naturligt findes i moder naturs kredsløb oppe i stratosfæren, 10-50 km over vores hoveder. Her forvandler sollyset til stadighed en del af luftens iltmolekyler (O2) til ozon (O3). Det naturlige ozonlag som dannes på denne måde, absorberer det ultraviolette lys fra solen, nærmere bestemt den så kaldte UV-B stråling (som er stråling inden for bølgelængde i området 280-315nm). Det er dette ozonlag, som gør det muligt overhovedet at eksistere på jordkloden.

Ozon produceres bevidst i generatorer, som enten bygger på metoder med UV-lys eller udladning. Udgangspunktet er tørret luft eller ilt (O2 som tilføres energi). Iltmolekylet bliver derved opdelt i to iltatomer (O2 til 2 x O). Disse to iltatomer forener sig derefter hver med et andet iltmolekyle (O2), hvilket betyder at man får et molekyle med tre iltatomer dvs. Ozon (3 x O2 ændres til 2 x O3).

Ozonmolekylet har et kraftigt
oxyderingspotentiale, hvilket indebærer, at det
reagerer med andre molekyler og
nedbryder/forvandler disse. Selve ozonmolekylet
er en ustabil forbindelse, hvilket indebærer at den falder fra hinanden, hvis ikke den støder på en anden forbindelse. Derved vender det tilbage som iltatomer. Levetiden for ozon varierer fra nogle minutter og op imod en time, afhængig af omgivelserne.

Det er vigtigt at skelne mellem det ozon vi producerer industrielt – jordnær ozon og det ozon, som findes oppe i stratosfæren.
Stratosfærisk ozon, er det ozon der dannes i stratosfæren, ved hjælp af solens stråler som energikilde. Når man taler om ozonhuller, drejer det sig om, at den ozon, der er blevet dannet i stratosfæren ved solens hjælp, på en eller anden måde er forsvundet. Den største årsag til, at ozonlaget  i stratosfæren er udtyndet er, at vi her på jorden har produceret og anvendt forbindelser, så som freon som ozonet oxiderer (nedbryder), når det slipper ud i stratosfæren.

Dannelsen af jordnær ozon, er en delvis naturlig proces. Ozon dannes ved elektrisk udladninger under tordenvejr, og ved fotokemiske reaktioner, som f.eks. terpener der afgives fra nåletræer. Den øgede mængde jordnær ozon, som ses som miljøfare, forekommer ved reaktioner mellem sollys og gasser, så som nitrogenoxider og flygtige kulbrinter.

Både nitrogenoxider og kulbrinte, optræder naturligt i atmosfæren, og det samme er tilfældet med ozon. Luftens indhold af nitrogenoxider og kulbrinte er imidlertid øget, på grund af tidens omfattende forureningsudslip. Derved er også mængden af den jordnære ozon tiltaget. I Europa er den ca. fordoblet siden 1800-tallet, først de seneste år er øgningen aftaget lidt.

Den industrielle ozon, er ozon som skabes i ozongeneratorer. Dette ozon fremstilles med henblik på, at det skal anvendes til at rense vand eller luft ol., eller for at indgå i en proces. Ozonet man generere på denne måde, er ikke ozon som slipper ud til omgivelserne. Der findes bestemmelser og love, som beskytter omgivelserne mod, at blive udsat for ozon. I industrielle processer undgår man, at sende ozonet til naturen. I ozonanlæg bliver det forvandlet til ilt på millisekunder. Ved denne proces genvindes produktions energien i form af varme.

Eftersom ozon er et ustabilt molekyle, der spontant falder fra hinanden, må den produceres for at bibeholde virkningen. Dette er en fordel, eftersom man derved undgår problemer, med lagring og transport af gasser. Det er også vigtigt at vide, at når man anvender ozon til f.eks. at desinficere vand, anvendes ofte koncentrationer op til 200.000 PPM. Når ozonet møder vandet, reduceres koncentrationen hurtigt til nogle få PPM. Ved senere kontrol af luften, er det sjældent,

at der kan måles over 0,1 PPM. Efter kort tid i vandet, kan man konstatere, at der ikke findes rester af ozon i vandet. Dette er en meget stor forskel til, når man anvender andre kemikalier som f.eks. klor. Derfor skal ozon ses som et miljøvenligere alternativ, til disse formål. Man skal have respekt for ozon, men med en øget viden om hvad ozon og dets potentiale er, kan det i mange tilfælde, være et betydeligt bedre alternativ, i forhold til hvad kemikalier kan tilbyde.

Ozon anvendes i dag af mange levnedsmiddel- og medicinale virksomheder, for at være sikre på at produktionen, følger love og bestemmelser, både hvad angår miljø, mennesker og kvalitet. Man ser mange fordele med ozon i modsætning til desinfektionsmidler som f.eks. klor. Ozonet efterlader ingen farlige biprodukter efter brugen, hvilket kan forekomme med anvendelse af f.eks. klor.

Ozon er et kraftigt oxiderende middel, hvilket indebærer at man skal have respekt for det, men ikke være bange for det. Som alle andre oxiderende midler, (klog og brintoverilte) er ozon giftig over visser grænseværdier. Ozon forekommer naturligt i vores omgivelser, i en lille koncentration. Elektriske maskiner, så som kopimaskiner, motorer og transformatorer producere en lille smule ozon.

En fordel ved ozon er, dets karakteristiske lugt. Man lugter ozonet langt før det nærmer sig grænseværdien. Dette betyder, at man altid er bevidst om, man opholder sig i et miljø med forhøjet ozonindhold, og derved kan undgå det.

Symptomer for mennesker, når de udsættes for ozonkoncentration.

0,1-1PMM – Hovedpine, halstørhed, irritation i øjnene.

1-100 PMM – Astmalignende symptomer, træthed, manglende appetit.

Udsættes man for højere doser, på en kort periode, får man ofte irritationer i halsen og hoste. Dette giver dog ikke kronisk besvær, men forsvinder i løbet af nogle timer.

Ozon har været anvendt i mere end 100 år, i kommercielle sammenhænge, og endnu har ingen dødsulykker kunne sættes i forbindelse med eksponering for ozon.